fbpx

Om mig

Om Lisa Simonsen

Hej og velkommen til!

Mit navn er Lisa, jeg er 33 år gammel og er pt. bosat i Aalborg, hvor jeg også er født og opvokset. 

Min store passion er at hjælpe andre mennesker. Jeg oplever en oprigtig glæde og får energi, når jeg kan se og mærke, at andre kan bruge min viden og vejledning til at skabe en positiv forandring i deres eget liv.

Jeg er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed fra Københavns Professionshøjskole. Som et led i min uddannelse har jeg været et år på udlandsophold i San Diego, hvor jeg læste på San Diego State University (SDSU). Her havde jeg fag som Nutrition Throughout the Life Span, Public Health Nutrition, Exercise and Nutrition Sciences samt kognitions- og personlighedspsykologi.
I mit bachelorprojekt har jeg beskæftiget mig med emnet stress og har derudover taget Stresskonsulentuddannelsen hos Vælds Coaching & Uddannelse ved Louise Vælds. Jeg bruger titlen StressCoach, da det er coachingens teknikker og modeller, jeg har lært på uddannelsen, og som jeg bl.a. gør brug af under vores samtaler. 

Mine uddannelser bruger jeg i mit arbejde som stresscoach og kostvejleder i min egen virksomhed, hvor jeg guider mine klienter til at skabe mere glæde og mental ro i deres hverdag. Derudover søger jeg løbende at blive klogere gennem bøger, artikler og eksperter, der kan bidrage med viden og kompetencer til mig og mit arbejde.  

Jeg er meget engageret i mit arbejde, og du kan forvente at få en meget støttende og nærværende coach. Fælles for alle forløb er dét, der driver mig mest, næstekærlighed. Jeg tror på, at man kommer længst med en omsorgsfuld og anerkendende tilgang og en positiv attitude.