Forbered citronerne: Skær de 2 citroner over på midten og udhul forsigtigt frugtkødet med en lille ske, så skallerne forbliver hele. Gem frugtkødet til f.eks. lemonade eller smoothies.
Opvarmning: Hæld fløde, sukker og citronskal i en lille gryde sammen med et nip salt. Varm langsomt op under omrøring, indtil sukkeret er helt opløst og blandingen er varm, men ikke kogende!
2,5 dl plantebaseret fløde (til desserter), 50 g sukker, 1 spsk citronskal (øko)
Tilsæt tykingsmiddel: Rør 1 tsk majsstivelse ud i 1 spsk vand til en jævn "slurry". Hæld slurry'en i i den varme fløde under kraftig piskning. Lad det småsimre i 2-3 minutter, indtil det tykner let. (Hvis du bruger agar agar, så følg pakkens anvisning for opløsning og tilsæt i stedet.)
1 tsk majsstivelse eller agar agar
Smag til med vanilje og citron: Tag gryden af varmen. Rør straks citronsaften og vaniljesukkeret i den tyknede fløde, så det blander sig jævnt. Si evt. skallen fra.
30 g citronsaft (saften fra en citron, sådan cirka), 1 tsk vaniljesukker
Fyld citronskallerne: Fordel straks den varme blanding i de udhulede citronskaller - brug evt. en lille kande eller sprøjtepose for ekstra præcision.
Afkøl og sæt: Lad possets'ene køle til stuetemperatur og placér dem derefter i køleskabet (idéelt i en muffinform, så de ikke vælter) i mindst 2-3 timer - gerne natten over for en fastere konsistens.
Servering: Servér direkte i citronskallerne, pynt evt. med friske bær, mynteblade eller et let drys flormelis lige inden servering. Bon appétit!